Forside / Gratis artikler / Sociale medier og piger

Viden og fakta

Sociale medier og piger i udskolingen: hvad der faktisk foregår

Piger i udskolingen bruger sociale medier anderledes end drenge — og anderledes end de fleste forældre forestiller sig. Det er ikke primært underholdning. Det er social styring, identitetsforhandling og et parallelt socialt liv, der kører døgnet rundt.

9 ting, der faktisk foregår

1

Det sociale liv er ikke slut, når skolen lukker

Skolebørnsundersøgelsen 2022 viser, at piger i 9. klasse bruger gennemsnitligt 3 timer og 10 minutter dagligt på sociale medier i hverdagen — og VIVE-analyse fra 2023 bekræfter et markant fald i pigers skoletrivsel omtrent samtidig med, at de begynder at bruge deres foretrukne chatmedie intensivt.1 Gruppechats og stories ER det sociale liv, ikke en pause fra det.

2

Udelukkelse sker digitalt — og den gør ondt

At blive taget ud af en gruppechat, ikke blive tagget på et billede, se en story om noget man ikke var inviteret til: det er ikke “bare internet”. Digital eksklusion aktiverer de samme neurobiologiske smerteveje som fysisk social udelukkelse.2 For en pige i 7.-9. klasse sidder det ligeså hårdt som at blive sat udenfor i frikvarteret.

3

Sammenligning er ikke en bivirkning — det er funktionen

Metas egne interne undersøgelser viser, at 32 % af teenagepiger rapporterer, at deres kropsbillede forværres af at være på Instagram. Sex & Samfund-undersøgelse (2017) blandt 1.031 elever i 7.-9. klasse viser, at hver fjerde elev oplever, at sociale medier påvirker deres kropstilfredshed negativt.3

4

“Beef” og drama starter og slutter online

Konflikter i pigegrupper i udskolingen lever i høj grad på skærmen: skærmbilleder der videresendes, subtile statusopdateringer, offentlige og halvprivate stikpiller. Cybermobning rammer 7-16 % af danske unge ifølge Skolebørnsundersøgelsen, oftere som subtil eksklusion end åben konfrontation.4

5

Performancepresset er konstant og usynligt

Hvor mange likes? Hvem har set min story? Hvorfor svarede hun ikke? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse (2025), baseret på skærmbilleder fra knap 2.000 børns telefoner, viser, at de unge, der føler sig mest fastholdt, i gennemsnit bruger 57 minutter mere dagligt på yndlingsplatformen end dem, der ikke føler sig fastholdt.5

6

Nattetimerne er de farligste

Telefonen i soveværelset om natten er ikke kun et søvnproblem — det er adgang til konflikter, sammenligning og socialt pres i de timer, hvor hjernen er mest sårbar. Skærmbrug om aftenen er direkte forbundet med forsinket søvnindtrædelse og reduceret søvnkvalitet i op til tre nætter efter.6

7

Spørg til det specifikke — ikke det generelle

“Bruger du meget sociale medier?” giver intet. Konkrete, situationsbaserede spørgsmål møder langt mindre modstand end abstrakte spørgsmål om vaner. “Hvem følger du mest med i om dagen?” åbner samtaler.7

8

Regler virker bedst, når de er lavet i fællesskab

Skærmforbud uden forklaring skaber konflikt og omgåelse. Regler opfattet som autonomistøttende — forståede, forhandlede og med begrundelse — efterleves markant bedre.8 Sundhedsstyrelsen anbefaler telefonfri zoner (soveværelset, middagsbordet) frem for totalforbud.

9

Kend forskel på normalt brug og reel mistrivsel

Meget tid på sociale medier er ikke automatisk et problem. Signalerne, der kræver handling: markant ændret humør efter skærmbrug, isolation fra venner offline, søvnforstyrrelser over tid, eller gentagne negative kommentarer om egen krop.9

Den vigtigste ting du kan gøre

Få denne artikel i indbakken

Skriv dig op, så sender jeg dig denne guide som PDF med det samme — og du hører fra mig, når der kommer flere gratis guides om udskoling og teenageår.

Gå dybere

Vil du have samtalen, der rykker noget — ikke kun forståelsen? Fra Forbud til Aftale giver konkrete skabeloner til at tale om indhold, algoritmer og digitalt privatliv uden at det ender i kontrol. Værktøjet er gratis.

Se værktøjet →

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget tid bruger piger i udskolingen på sociale medier?

Skolebørnsundersøgelsen 2022 viser, at piger i 9. klasse i gennemsnit bruger 3 timer og 10 minutter dagligt på sociale medier i hverdagen.

Kan sociale medier faktisk påvirke min datters kropsbillede?

Ja. Metas egne interne undersøgelser viser, at 32 % af teenagepiger oplever, at deres kropsbillede forværres af Instagram, og en dansk undersøgelse fra Sex & Samfund viser lignende tal for danske elever.

Hvorfor gør det så ondt at blive taget ud af en gruppechat?

Fordi digital eksklusion aktiverer de samme neurobiologiske smerteveje som fysisk social udelukkelse. Hjernen registrerer det som en reel social trussel, ikke som “bare internet”.

Hvad er det mest effektive, jeg kan gøre som forælder?

Følg de samme konti som dit barn — ikke for at overvåge, men for at forstå deres verden. Det giver et fælles sprog og gør samtalen om det, I begge ser, langt lettere.

David Olsen

AKT-pædagog med 20+ års erfaring med teenagere i udskolingen. Skriver om det, der virker i praksis — ikke om moralsk panik.

Kilder

  1. Skolebørnsundersøgelsen 2022, SDU; KFST “Young Consumers and Social Media” 2025
  2. VIVE 2020, digital mediebrugs betydning for sociale relationer; neuropsykologisk forskning
  3. Meta intern rapport; Sex & Samfund 2017; Sundhedsstyrelsen
  4. VIVE for Socialministeriet; Skolebørnsundersøgelsen 2022
  5. KFST “Young Consumers and Social Media” 2025; VIVE 2023
  6. SIF, søvnrapport 2020; Sundhedsstyrelsen skærmvejledning 2023
  7. Forskning i forældre-teenager-kommunikation; Janssen et al., 2024
  8. Ryan & Deci, selvbestemmelsesteorien; Sundhedsstyrelsen 2023
  9. Perspektiv 2025; Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade 2018
  10. Forskning i forældremonitorering, Stattin & Kerr 2000

Fik du linket til denne side af en ven? Find flere gratis guider på udskolingenforklaretindefra.dk.