Forside / Gratis artikler / AKT er koblet på — hvad sker der nu
Viden og fakta
“AKT er koblet på” — hvad sker der nu?
Beskeden “vi kobler AKT på” kan lyde alvorlig — men AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) er en støttefunktion, ikke en sanktion. Jeg arbejder selv som AKT-medarbejder. Her er, hvad der typisk sker.
AKT er støtte — ikke straf
AKT handler om at forstå og ændre mønstre: trivsel, relationer, konflikter, klassedynamik. At AKT kobles på betyder, at skolen tager situationen seriøst nok til at sætte specialressourcer ind. Forskning i relationspædagogik viser, at relationsbaserede indsatser — frem for disciplin og konsekvenser alene — er langt mere effektive i arbejdet med unge, der mistrives adfærdsmæssigt eller socialt.1
Hvad du som forælder kan forvente
Det typiske forløb
Observation (i klassen og pauserne) — samtaler med den unge — evt. arbejde med gruppen/klassen — handleplan med konkrete mål — opfølgning. Tidsramme: typisk uger til få måneder. Indsatser, der kombinerer individuelle samtaler med arbejde på gruppeniveau, er mere effektive end individfokuserede tiltag alene.2
Indsatsen kan ligge tre steder
Hos den enkelte unge, i gruppen/klassen, eller hos de voksne omkring. I udskolingen er gruppedynamikken ofte mindst lige så vigtig som individet — lærernes klasseledelse og relationskompetencer er afgørende for, om et trygt læringsmiljø overhovedet opstår.3
Du har ret til at vide, hvad der arbejdes med
Bed om at se eller få gennemgået handleplanen: hvad er målet, hvem gør hvad, og hvornår følges der op? En handleplan uden konkrete mål og opfølgningsdato er ikke en plan — det er en hensigtserklæring.4
Tal med din teenager om det — uden stigma
Sig fx: “Der er en voksen på skolen, hvis job er at få hverdagen til at fungere bedre for dig.” Undgå ord som “problem” og “udredning”. Stigma er den hyppigste barriere for, at unge aktivt opsøger hjælp, selv når de mistrives.5
Spil med derhjemme
Spørg AKT-medarbejderen: “Hvad kan vi gøre parallelt?” Indsatser, hvor skole og hjem arbejder koordineret og i samme retning, har markant bedre effekt end indsatser, der kun foregår i skolen.6
Hvis det ikke rykker: næste trin
Hjælper AKT-indsatsen ikke, kan skolen inddrage PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Det kræver typisk jeres samtykke — og det er et fagligt opgraderingstrin, ikke en dom.7
Tre ting, der gør møderne bedre
- Skriv dine spørgsmål ned på forhånd — møder er korte, og det vigtige glemmes.
- Bed altid om konkrete mål og en opfølgningsdato. “Vi holder øje” er ikke en plan.
- Inddrag din teenager. I udskolingen virker ingen plan, som den unge ikke selv har ejerskab i.
Få denne artikel i indbakken
Skriv dig op, så sender jeg dig denne guide som PDF med det samme — og du hører fra mig, når der kommer flere gratis guides om udskoling og teenageår.
Gå dybere
Vil du have hele systemet, ikke kun det første skridt? I Fra Panik til Plan gennemgår jeg 5 af de mest almindelige AKT- og skole-scenarier — med handleplans-skabeloner, opfølgningsspørgsmål og en 30-60-90-dages plan. Værktøjet er gratis.
Se værktøjet →Ofte stillede spørgsmål
Betyder det, at mit barn har et problem, når AKT kobles på?
Ikke nødvendigvis. AKT er en støttefunktion, der sættes ind, når skolen vil forstå og arbejde med et mønster — det kan lige så gerne handle om klassedynamik som om den enkelte elev.
Kan jeg sige nej til, at AKT arbejder med mit barn?
Du har altid ret til at vide, hvad der foregår, og til at bede om at se handleplanen. Konkrete rammer for samtykke afhænger af, hvad indsatsen indebærer — spørg AKT-medarbejderen direkte.
Hvad er forskellen på AKT og PPR?
AKT arbejder typisk med trivsel, relationer og klassedynamik over uger til måneder. PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) er et mere specialiseret niveau, der kan udrede for specifikke vanskeligheder, og som kræver jeres samtykke.
Hvad kan jeg selv gøre derhjemme, mens AKT er koblet på?
Spørg AKT-medarbejderen konkret: “hvad kan vi gøre parallelt?” Koordinerede indsatser mellem skole og hjem har markant bedre effekt end indsatser, der kun foregår ét sted.
David Olsen
AKT-pædagog med 20+ års erfaring med teenagere i udskolingen. Arbejder selv som AKT-medarbejder til daglig.
Kilder
- Ringskov & Gravesen, VIA/BUPL 2021
- Ringskov & Gravesen 2021; VIVE folkeskolereform 2020
- Skole og Forældre 2021; klasseledelseslitteratur, Nordenbo m.fl.
- VIVE 2020
- CeFU/AAU, MiLife-studiet 2014-2016
- Ringskov & Gravesen 2021
- Folkeskoleloven; Børns Vilkår 2020
Fik du linket til denne side af en ven? Find flere gratis guider på udskolingenforklaretindefra.dk.